Aldrig undervurder en gåtur!

Proteinrig pistacie kage

Kage er da guds gave til mennesket, især den fuldfede af slagsen! Desværre er kage sjældent set i top 3 på listen over “Sådan bliver du sund indefra og ud” -temaerne som altid er at finde i diverse dameblade. Men men men fortvivl ej, for det her grønne monster af en kage er faktisk ret lækker (også selvom der er spinat i, ja)! Den er god svampet, dog vil jeg næste gang prøve at hakke nogle mandler og komme i dejen (og måske lidt mørk chokolade?). Der kan man jo eksperimentere som man lyster 🙂 Næringsindholdet ligger på 49% kulhydrat, 25% protein og 26% fedt, og kagens totale energiindhold ligger på 566 kcal. Og så er kagen sukkerfri.

Du skal bruge :

3 æg

1 banan

60 g. spinat

30 g. pistacie proteinpulver (Jeg bruger den fra Bodylap)

1/2 tsk. vanilje pulver

1 tsk. bagepulver

Sukrin flormelis erstatning

frysetørrede hindbær (til pynt på kagen)

evt. hakket mandler (eller andre nødder) og hakket mørk chokolade

Miks hele herligheden sammen i en blender (undtaget sukrin og frysetørrede hindbær), hæld dejen i en bagepapirs beklædt springform og bag midt i ovnen på 175 graders varmluft i 25 – 30 min.

Når kagen er kølet af kan den beklædes med glasur og hindbær (eller anden drys)

God fornøjelse // Pia

P.S. Det kan være i kan lave den pænere end mig, for køn det er den sku ikke 😀

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Aldrig undervurder en gåtur!